søndag den 13. juli 2025

Huer og sokker

 To par sokker af Coop-strømpegarn er klar til vinterbrug.

Derudover er det blevet til tre restehuer, nok til et varmestueprojekt.


Garnforbrug:

Sokker 139 gram

Huer 127 gram


Så er der sprutter igen

 Så blev hæklekurven fyldt igen, og det var tid til montering.

35 sprutter mere til for tidligt fødte og englebørn.

Garnforbrug: 618 gram


mandag den 9. juni 2025

To cardigans og en hue

 Jeg er vild med Petite Knits cardigan Ingen dikkedarer.

Sånu har jeg strikket nummer to og tre i Amadora dra Mayflower,denne gang i grønt og blåt.

Desuden er der hoppet en hue af pindene, strikket i et uldent restenøgle fra lageret. Huen ender i gavekassen.

Garnforbrug:

Cardigans 2 x 460 gram

Hue 60 gram





lørdag den 7. juni 2025

Flere sprutter til lageret

 

Nu er der 27 sprutter mere til lageret - hæklekurven var blevet fuld. 

Garnforbrug: 514 gram


søndag den 20. april 2025

Sprutter og sokker

Så blev kurven med hæklede sprutter fuld igen, og det blev tid til montering.

Denne gang er der 30 englesprutter (15 par) og 24 alm. sprutter. De bliver foreløbigt gemt til senere aflevering,

Derudover havde jeg glemt et par små børnesokker af rester. De skal i gavekassen.

Garnforbrug:

Englesprutter 394 gram

Store sprutter 294gram

Sokker 26 gram





 

lørdag den 19. april 2025

Så blev der noget færdigt

Nu skulle der ske noget med strikketøjet.
Recycled merino fra Garnudsalg er blevet til en Pusletrøje fra Geilsk.
Noget tynd alpaca-cashmere, også fra Garnudsalg, er blevet til en pullover fra bogen Knitwear af Susie Haumann, og så er der strikket fem par sokker til gavekassen af garn fra garnlageret.



5 par sokker: 210 gram

Tyk sweater; 420 gram

Tynd sweater; 360 gram



søndag den 23. marts 2025

Flere mindre projekter

 

Nogle gange kommer inspirationen pludselig, og det er tilfældet med nogle af de seneste projekter fra garnlageret.

For mange år siden fik jeg et nøgle håndspundet og håndfarvet garn i ren silke, og det er nu blevet til et Sophie scarf.

Blomstersjalet var tænkt med lys bundfarve, men det fungerede ikke rigtigt, og i stedet blev det en mørkegrå cottonwool.

Det mønsterstrikkede sjal er blevet til i to grå farver cottonwool. Opskriften var til et tykkere garn, strikket rundt og med start med mange masker. Jeg brugte diagrammet som udgangspunkt, men lavede min egen model.

Og så er der lidt gang i reduktion af strømpegarn, foreløbigt med 7 par dmå og store som resultat.

Garnforbrug:

Blomstersjal 182 gram

Gråt sjal 186 gram 

3 par børnesokker 98 gram

4 par damesokker 218 gram

Silketørklæde 80 gram