Der er blevet afsluttet talrige projekter på det seneste - en delvis sygemelding hjemme på sofaen gjver masser af kreativ tid.
En næsten plain grå sweater var et impuls-projekt fra garnlageret, hvor jeg opdagede, at jeg havde købt en stor cone mohair. Det blev kombineret med en tynd grå uld, også fra lageret.Så er der hæklet sprutter igen, både englesprutter og almindelige. Jeg har fået og købt rigtigt meget bomuldsgarn, og nu skal noget af det bruges.
Favoritten lige nu er Northern Augustins nr. 9 - en sweater i besværlig mønsterstrik, også med garn fra lageret. Den ligner julesweateren, men er alligevel meget anderledes.
Og så er der lidt gang i sokkerne - et par til mig selv og et par børnesokker i Coops strømpegarn samt et par stribede, der er blevet til ved at pille et par trælse mønsterstrikkede op og genbruge garnet.
Derudover er det blevet til tre babyundertrøjer i et gammelt tilbudsgarn fra Netto i 100 procent silke.
Garnforbrug:
Sweater - grå 324 gram
Sokker
- lilla 76 gram
- børn 44 gram
- stribede 62 gram
Undertrøjer 106 gram
Englesprutter193 gram






Ingen kommentarer:
Send en kommentar